SISTE NYTT
 
Birkir fra Stornes
04-06-2019 

Blær holder sin høye avlsverdi etter ny måling
28-09-2017 

Høstføll
22-10-2015 

Blaka fra Stornes solgt
07-10-2015 

Blær opp i BLUP
05-10-2015 

Blaka fra Stornes til salgs
30-09-2015 

Resultatliste fra unghestutstillingen
27-09-2015 

Velkommen til unghestvisning 26. september
14-09-2015 

Årets første føll født på Stornes
05-06-2015 

Gola fra Stornes solgt
31-05-2015 


Arkiv
Hrafn 802 fra Holtsmúla
 
Hrafn

Hode
Hms
9,0
Rygg/kryss
 
Prop
8,0
Benkval
Benstilling
8,0
Høver
Tølt
9,0
Trav
9,0
Pass
8,5
Galopp
8,0
Vilje
8,5
Gemytt
9,0
Form
9,0
Bygning = 8,40 Rideegenskaper = 8,72 Samlet = 8,56

Hrafn 802 frá Holtsmúla

Han er blevet kaldt islands bedste avlshingst nogensinde. Han er blevet kaldt et kraftværk i islandsk hesteavl. Ved sin død som 28-årig havde han avlet næsten 1.000 afkom på Island, hvoraf næsten halvdelen er kåret. Hrafn er efterfølgende blevet udstoppet og står i dag udstillet på landbrugsskolen i Hólar. Der er ikke tvivl om, at det er en af de helt store kanoner indenfor avlen af islandske heste, der her er tale om - og alligevel er det et paradoks af de helt store, at Hrafn egentlig har en temmelig uinteressant afstamning.
 

Hrafn - en vinder!
De fire gange Hrafn har været vist ved stævner på Island, har han altid vundet sin klasse. Første gang han blev vist, var som 4-åring ved Fjórðungsmót (FM) 1972 på Nordlandet. Her var han bedste 4-års hingst med bedømmelsen 8,00-8,20=8,10 og vakte megen opsigt.

To år senere ved Landsmót (LM) 1974 var Hrafn bedste hingst i 6-års klassen med 8,30-8,72=8,56. Dette var blot 0,01 point højere end klassens nr. 2 Ófeigur 818 frá Hvanneyri. Hrafn's kåring var på det tidspunkt den højeste en hingst nogensinde havde opnået - en rekord, der først blev overgået 20 år senere i 1994 af Gustur frá Hóli med 8,13-9,01=8,57. Med 9,0 for tölt, trav, sind og form og 8,5 for vilje og pas havde Hrafn en meget flot række enkeltkarakterer. Domsordene i 1974 lød: "Smuk og flot, bagpart dog noget klejn. Gæðingur med alle gangarter, rummelighed og god vilje."

Som individ var Hrafn's styrke hans gode, rummelige gangarter med godt benløft, og især en god tölt. Han var stor og flot, med lang velrejst hals. Fridrik Stefansson, bonde på Glæsibæ, har tilredet Hrafn og vist ham ved stævnerne i 1972 og 1974. Han fortæller i bogen "Hestar í Norðri", at Hrafn var meget stor og ranglet, da han startede med ham som 4-åring, men at rideegenskaberne, herunder især tölten, straks var meget gode.

Hrafn bedækkede mange hopper i de efterfølgende år og i næsten alle områder af Island. Han var i privat eje helt frem til 1986, hvor han blev købt af avlsforeningerne i Skagafjörður og på Sydlandet, i den høje alder af 18 år.

Hrafn's afkom overlegne
Første gang Hrafn vises med afkom er ved FM-79, hvor han får 1. præmie med gennemsnit 7,97-7,92=7,95 for 6 afkom. Blandt afkommene var stævnets bedste 5-års hingst og hoppe henholdsvis Fáfnir 897 frá Fagranesi og Svala 4633 frá Glæsibæ. Domsordene fremhævede, at Hrafn's afkom er store med lang og velrejst, men ofte dyb hals. Rideegenskaberne er meget gode med god vilje og alle gangarter med både rummelighed og god aktion.

Ved Landsmót i 1982 kom kronen på værket. Hrafn vandt den eftertragtede Sleipnir-pokal som stævnets bedste hingst med afkom og fik ærespræmie med 8,12-8,26=8,19 for de 12 bedste afkom, hvilket er det højeste gennemsnit, der blev opnået indtil dette afkomskåringsprincip blev afskaffet i 1989. Domsordene lød: "Hrafn 802's afkom er store, i gennemsnit 143 cm i båndmål for de 12 afkom, der ingår i denne bedømmelse. De er velrejste med lang, men dyb hals. Mankekammen er god, ryggen lidt stiv, krydset kort, og lårmuskler klejne og bagbenstilling noget snæver. Benene er tørre og lige, koderne lidt lange og hovene er stærke. Rideegenskaberne nedarves sikkert, viljen er stabil og god, men sindet lidt tungt, men pålideligt og uden nykker. Afkommene er 5-gængere med rummelige og taktfaste gangarter og godt benløft. Hrafn's afkom er kendetegnede ved smuk og flot fremtoning under rytter, de er velrejste med god aktion og megen udstråling og har her vist sig bedre end de fleste andre heste. Hrafn 802 er gæðinga-fader og får ærespræmie for afkom med et gennemsnit på 8,19 (12 afkom)."

Hrafn's afkoms styrke har helt klart været deres flotte aktion og imponerende fremtoning under rytter. Nogle ryttere kritiserer hans afkom for at mangle smidighed og bedre skulderaktion. De fremfører, at selvom hesten går flot med stor forbensaktion, kan man ikke mærke det i sadlen, hvor der ikke er nogen synderlig skulderaktion og hesten føles stiv. Hrafn avler god vilje, men måske ikke den livlige og lette vilje (fjör), som man ofte ser hos hestene fra Sveinn Guðmundsson's avl i Sauðárkróki. Sindet er pålideligt og samarbejdsvilligt, men lidt tungt. Afkommene er velrejste og har lang hals, som dog ofte har en tendens til at være kraftig og dyb. En del kalder denne dybe hals for Hrafn-halsen, men heldigvis gør rejsningen og længden af halsen, at disse heste ofte er flotte under rytter alligevel. Når halsen ikke er for kraftig, er Hrafn's afkom ofte meget flotte typer at se på, og her har han virkelig forbedret avlen. Til gengæld har han nok ikke haft samme forbedrende virkning på benene, hvor hans afkom ofte har for lange koder.
 
Hrafn har 2 sønner med ærespræmie for afkom Þokki 1048 frá Garði og Kolfinnur 1020 frá Kjarnholtum. Derudover har hingste som Fafnir 897, Viðar 979 og Gassi 1036 alle klaret sig meget godt både som individer og i avlen og jeg vil derfor ofre lidt ekstra plads på disse tre hingste i denne artikel og så omtale Þokki og Kolfinnur i en senere artikel.

Hrafn blev aflivet i efteråret 1996, da hans bedækningsprocent var begyndt at falde. Dette skyldtes vistnok, at det begyndte at knibe for bagbenene at klare bedækningerne, men i en alder af 28 år må han vel også siges at have udstået sin tjeneste. Ifølge Islandsfengur-databasen har Hrafn i alt 942 registrerede afkom på Island, hvoraf 436 er kårede. Hans sidste årgang på kun 7 føl blev født i 1997, men vi har nok ikke hørt det sidste til Hrafn's afkom endnu, for hans årgange fra 1995 og 1996 var på henholdsvis 43 og 23 afkom. Deriblandt er der afkom efter nogle af Islands bedste hopper, såsom Krafla 5649 frá Sauðárkróki og Þrenna frá Hólum. Nogle vil måske mene, at det er en lidt bizar historie, at Hrafn efter sin død er blevet udstoppet og i dag er udstillet på Hólar Landbrugsskole i Skagafjörður. Efter de offentliggjorte billeder at dømme, er resultatet dog særdeles vellykket.

Kraftværk i islandsk hesteavl
Ved Hrafn's død kaldte flere overskrifter Hrafn for et kraftværk i islandsk hesteavl. Tidligere hesteavlskonsulent på Island, Þorkell Bjarnason, karakteriserede Hrafn som Islands bedste avlshingst nogensinde. Hvis man ser på hans afkoms kåringsresultater, er det svært at argumentere imod dette. Personligt mener jeg dog, at denne værdighed skal deles med Sörli 653 frá Sauðárkróki, der ligeledes har haft en enorm gennemslagskraft i avlen på Island gennem en lang række sønner og døtre med topresultater.
 
Skrevet av Rolf Olsen www.ishest.dk/avlsside/
 
Hrafn har 123  1. premierte avkom. Her vises de 50 høyest bedømte:
 
FEIF-ID nummer Navn Fra Bygning
Ride
egenskaper
Samlet
Avlsverdi
(BLUP)
IS1996187983 Forseti Vorsabæ II 8.39 8.71 8.58 116
SE1990102766 Flipi Österåker 8.58 8.49 8.52 122
IS1982187036 Gassi Vorsabæ II 8.38 8.6 8.49 108
IS1985176001 Toppur Eyjólfsstöðum 8.53 8.39 8.46 107
IS1981187020 Kolfinnur Kjarnholtum I 8.05 8.84 8.45 116
IS1987225202 Hrafndís Reykjavík 8.03 8.81 8.42 117
IS1988186775 Logi Skarði 8.23 8.57 8.4 113
IS1994257027 Kæti Keldudal 8.13 8.57 8.39 118
IS1989257671 Lukka Víðidal 7.81 8.95 8.38 115
IS1985157020 Safír Viðvík 8.28 8.43 8.35 113
IS1974157001 Fáfnir Fagranesi 8.26 8.4 8.33 102
IS1975157300 Glæsir Glæsibæ 8.13 8.53 8.33 109
IS1984286017 Gletta Stóra-Hofi 8.25 8.39 8.32 107
IS1986257021 Ísold Keldudal 7.98 8.67 8.32 117
IS1997125294 Pegasus Skyggni 8.33 8.31 8.32 107
IS1979158390 Viðar Viðvík 7.99 8.63 8.31 110
IS1991157345 Hugi Hafsteinsstöðum 8.13 8.49 8.31 120
IS1993225038 Freyja Fremra-Hálsi 8.02 8.47 8.29 115
IS1996258301 Þeysa Hólum 8.44 8.18 8.29 121
IS1974257313 Svala Glæsibæ 8.15 8.37 8.26 105
IS1990258627 Brá Flugumýri 8.22 8.3 8.26 114
IS1994157052 Reginn Ketu 7.81 8.56 8.26 109
IS1976165003 Fjölnir Kvíabekk 7.93 8.57 8.25 109
IS1979125040 Adam Meðalfelli 7.83 8.65 8.24 113
IS1990186250 Elrir Heiði 8.03 8.46 8.24 115
IS1973157002 Skuggi Gauksstöðum 8.08 8.38 8.23 107
IS1995287603 Nútíð Votmúla 1 7.68 8.59 8.23 120
IS1997187907 Týr Skeiðháholti 3 8.34 8.16 8.23 110
IS1976265151 Flugsvinn Dalvík 7.99 8.45 8.22 105
IS1980165007 Ísak Litla-Dal 7.96 8.49 8.22 101
IS1988258501 Sabína Vatnsleysu 7.98 8.47 8.22 113
IS1974257236 Vaka Brennigerði 8.05 8.37 8.21 112
IS1977125213 Stjörnufákur Reykjavík 8.21 8.22 8.21 105
IS1979125190 Blakkur Reykjum 7.96 8.47 8.21 103
IS1986258395 Iðunn Viðvík 8 8.41 8.21 114
IS1994157003 Gyllir Sauðárkróki 8.11 8.28 8.21 112
IS1994265490 Drottning Efri-Rauðalæk 8.29 8.15 8.21 114
IS1977288561 Kolbrá Kjarnholtum I 7.88 8.53 8.2 114
IS1979284968 Gola Brekkum 8.1 8.3 8.2 117
IS1979165660 Snældu-Blesi Árgerði 7.93 8.45 8.19 109
IS1980157510 Atli Syðra-Skörðugili 7.95 8.35 8.19 111
IS1980165200 Garður Litla-Garði 7.79 8.59 8.19 104
IS1991287982 Þöll Vorsabæ II 8.21 8.17 8.19 115
IS1977286332 Nana Hellu 7.94 8.43 8.18 106
IS1983257031 Bylgja Hofi 8 8.3 8.18 107
IS1977288501 Harpa Torfastöðum 7.96 8.39 8.17 110
IS1988186077 Dalablesi Miðdal 8 8.34 8.17 108
IS1994187340 Heikir Kjartansstöðum 7.81 8.41 8.17 113
IS1995157064 Skuggi Garði 7.93 8.33 8.17 108
IS1976257002 Kolbrún Sauðárkróki 8.36 7.97 8.16 114
 
 

     Copyright (c) 2007 Stornes gård                                                                                                                                                 Webdesign Kultur&Helse | Shed49